Forsker til ngo’erne: Gør det nemt for folk at takke nej

Ngo-branchen bør i højere grad fokusere på fastholdelse og opgradering af eksisterende støtter frem for hvervning af nye medlemmer, mener forsker i privat fundraising Jacob Schjødt. “Jeg vil anbefale ngo’erne systematisk at analysere effekten af deres fastholdelsesinitiativer," siger han.

Ja­cob Schøjdt gjor­de sig si­ne før­ste er­fa­rin­ger med pri­vat fun­dra­i­sing, da han gik på ga­den som facer for en vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion un­der sin stu­di­e­tid. I dag er han for­sker på CBS og ar­bej­der på en ph.d. om pri­vat fundraising.

“Jeg syn­tes, det var spæn­den­de, hvad der fik folk til at si­ge ja el­ler nej til at gi­ve. Med ti­den blev jeg me­re in­ter­es­se­ret i, hvor­dan man kan ef­fek­ti­vi­se­re he­le ind­sat­sen, og hvil­ke ef­fek­ter, for­skel­li­ge me­to­der kan ha­ve,” si­ger Ja­cob Schjødt.

Med sin forsk­ning hå­ber han på at kun­ne pe­ge på, hvor­dan ngo’erne kan bru­ge de­res tid og pen­ge end­nu smar­te­re. Men og­så hvil­ke til­tag, han me­ner, de skal undgå.

“Jeg vil og­så ger­ne gi­ve mit ind­s­park i for­hold til at mod­ar­bej­de uhen­sigts­mæs­si­ge ten­den­ser. For ek­sem­pel, at man­ge sto­re vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner rin­ger til al­le dan­ske­re en gang om året. Hvis al­le or­ga­ni­sa­tio­ner har sam­me til­gang, bli­ver folk træt­te af do­na­tions­an­mod­nin­ger. Hvis al­le drik­ker af den sam­me sø, bli­ver den min­dre og min­dre, og til sidst kan man bli­ve nødt til at ra­tio­ne­re,” si­ger Ja­cob Schjødt.

Som ek­sem­pel næv­ner han den face-to-face-fun­dra­i­sing, som var hans egen vej ind i ar­bej­det med ngo-sek­to­ren. Han me­ner, at det var me­get nem­me­re at få folk til at do­ne­re, den­gang han selv var facer, for­di det var nyt for folk, men for­di der plud­se­lig kom så man­ge vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner, der brug­te sam­me me­to­de, er folk i dag ble­vet me­get me­re re­si­sten­te over for me­to­den og ud­vi­ser ty­de­lig undvigeradfærd.

“Når én or­ga­ni­sa­tion fin­der no­get der vir­ker, hop­per de an­dre med, og det kan væ­re svært at se for den en­kel­te or­ga­ni­sa­tion, hvor­når mar­ke­det er mæt­tet,” si­ger han.

En an­den ulem­pe ved at fo­ku­se­re alt for ben­hårdt på hverv­ning af med­lem­mer er, at der kan væ­re do­no­rer, der fø­ler sig pres­set til at si­ge ja, som hur­tigt mel­der sig ud igen. Hvis en or­ga­ni­sa­tion har man­ge med­lem­mer, men og­så et tårn­højt fra­fald, me­ner han, at or­ga­ni­sa­tio­nen bør genover­ve­je an­ven­del­sen af si­ne ressourcer.

“Jeg sy­nes, bran­chen skal ud­for­dre til­gan­gen med at ja­ge nye do­no­rer og spør­ge så man­ge som mu­ligt, når de rin­ger rundt. I ste­det for at fi­ske med sto­re net, me­ner jeg, at de bør fo­ku­se­re på at iden­ti­fi­ce­re de do­no­rer, der re­elt er in­ter­es­se­re­de i at støt­te og få me­re vær­di ud af dem.”

Forskningsprojekt om frafald

Det er Ja­cob Schjødts te­se, at hvis al­le vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner pres­ser hårdt på for at få folk til at gi­ve, bli­ver det svæ­re­re at få et ja. Der­for er han pt. i gang med fle­re felt­stu­di­er, der un­der­sø­ger ef­fek­ten af at gø­re det nemt for folk at si­ge nej, og som an­er­ken­der den an­mod­nings­træt­hed, man kan op­le­ve som føl­ge af man­ge henvendelser.

Og ind­til vi­de­re pe­ger hans re­sul­ta­ter i ret­ning af, at det er en god vej at gå, for­tæl­ler han:

"Jeg un­der­sø­ger, hvil­ken ef­fekt det har, hvis en or­ga­ni­sa­tion, i ste­det for at hver­ve man­ge do­no­rer, der gi­ver lidt og ge­ne­re­rer et højt fra­fald, i ste­det gør det nem­me­re at si­ge nej. Jeg un­der­sø­ger det ved at la­ve en ræk­ke felt­stu­di­er, så der er ta­le om æg­te kampag­ner, som jeg kan ud­le­de ef­fek­ter­ne af,” si­ger Ja­cob Schjødt.

Ph.d.-stipendiat Ja­cob Schjødt, In­sti­tut for Af­sæt­nings­ø­ko­no­mi CBS.

Rent me­to­disk gri­ber han det blandt an­det an ved at sen­de for­skel­li­ge e-mails ud til for­skel­li­ge grup­pe­rin­ger af mu­li­ge do­no­rer: En e-mail, der gør det svært at si­ge nej. En der gør det lidt nem­me­re, og en der gør det me­get nemt. På den må­de kan han ana­ly­se­re ef­fek­ter­ne af de for­skel­li­ge ind­sat­ser og se, hvor man­ge af dem der si­ger ja til at støt­te, der fort­sat støt­ter ef­ter fle­re måneder.

”Hvis en vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion for­tæl­ler mu­li­ge do­no­rer, at de godt kan for­stå, at det kan væ­re over­væl­den­de at mod­ta­ge en do­na­tions­an­mod­ning, så mod­ta­ger or­ga­ni­sa­tio­nen fle­re do­na­tio­ner. Og hvis vi gør det nemt for folk at tak­ke nej til at gi­ve de­res pen­ge, så fin­der vi, at or­ga­ni­sa­tio­nen sam­ler fle­re pen­ge ind på den lan­ge ba­ne,” si­ger Ja­cob Schjødt.

Ved at ana­ly­se­re da­ta om fra­fald kan or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og­så i hø­je­re grad må­l­ret­te de­res fast­hol­del­ses­til­tag, på­pe­ger han.

“Ngo’erne er me­get op­mærk­som­me på fast­hol­del­se og man­ge ar­bej­de sy­ste­ma­tisk med det, men mig be­kendt er der ik­ke no­gen, end­nu, der seg­men­ter de­res kom­mu­ni­ka­tion og ind­sats ud fra ef­fek­ten af fast­hol­del­se. Men min kæp­he­st er, at ngo’erne bør seg­men­te­re ud fra ef­fek­ten af fast­hol­del­ses­i­ni­ti­a­ti­ver og ik­ke kun ud fra fra­falds­sand­syn­lig­he­den,” si­ger han.

En må­de at gø­re det på kan væ­re at te­ste på ef­fek­ten af de ek­si­ste­ren­de fast­hol­del­ses­i­ni­ti­a­ti­ver, for at fin­de ud af, om de rent fak­tisk vir­ker. For ek­sem­pel er der nog­le ngo’er, der rin­ger til do­no­rer for at si­ge tak el­ler rin­ger ef­ter et års med­lem­skab og be­der om fle­re pen­ge for at hol­de dem til il­den, for­tæl­ler Ja­cob Schjødt.

“De fle­ste or­ga­ni­sa­tio­ner fø­ler sig for pres­set på tid og res­sour­cer til at un­der­sø­ge, om
det de gør, rent fak­tisk vir­ker på den lan­ge ba­ne. Stu­di­er vi­ser, at me­re kom­mu­ni­ka­tion kan le­de til me­re fra­fald, så for no­gen kan et tak­ke-opkald må­ske gi­ve bag­slag og for­år­sa­ge fra­fald frem for fast­hol­del­se. No­gen vil må­ske fal­de fra, for­di de sy­nes, der er for me­get kom­mu­ni­ka­tion, men vi ved det ik­ke, hvis vi ik­ke un­der­sø­ger det,” si­ger han.

Han an­be­fa­ler, at ngo’erne sy­ste­ma­tisk un­der­sø­ger, hvad der vir­ker af de ini­ti­a­ti­ver, de bru­ger, og hvem det vir­ker på.

“Hvis man kan iden­ti­fi­ce­re, hvem de for­skel­li­ge fast­hol­del­ses­til­tag vir­ker på, kan man for­sø­ge at va­ri­e­re hyp­pig­he­den af, hvor of­te man ræk­ker ud. Man kan for­sø­ge at la­ve nog­le A/B tests, hvor no­gen for ek­sem­pel får en e-mail og an­dre ik­ke gør, og så kan man se på, hvad det gør ved do­no­rer­nes ad­færd. Man kan og­så kig­ge til­ba­ge på e-mails, man tid­li­ge­re har sendt ud og se på, om de har ryk­ket på no­get. Så det hand­ler om at kom­me ned og kig­ge på da­ta,” si­ger han.

Der bli­ver sjæl­dent brugt de sam­me res­sour­cer på fast­hol­del­se som på hverv­ning. Hvor­for tror du, det for­hol­der sig sådan?

“Jeg har ik­ke ind­sigt i præ­cis, hvor man­ge res­sour­cer der bli­ver brugt på hen­holds­vis hverv­ning og fast­hol­del­se, men jeg har få­et det ind­tryk af at ta­le med folk i bran­chen og via lit­te­ra­tu­ren, at hverv­ning er det stør­ste fo­kus­punkt for de fle­ste. Dels er der man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, der har et mål om at ha­ve man­ge do­no­rer og med­lem­mer, og det ty­pi­ske ar­gu­ment er, at det gi­ver po­li­tisk gen­nem­slags­kraft at vi­se, at man har op­bak­ning fra et stort an­tal mennesker.

Der­u­d­over er det nemt at må­le på ef­fek­ten af en hver­ve­kampag­ne. Hvis man ek­sem­pel­vis har la­vet en e-mail-kampag­ne, kan man nemt må­le på, hvem der klik­ker, og hvem der do­ne­rer. Fast­hol­del­ses­i­ni­ti­a­ti­ver er svæ­re­re at må­le på, og ef­fek­ten kom­mer først ef­ter no­get tid, så det er svæ­re­re at fin­de ud af, om det vir­ker,” si­ger Ja­cob Schjødt og frem­hæ­ver, at det er hans ind­tryk, at ngo’erne går me­get op i fast­hol­del­se, men at der sta­dig er udfordringer.

Han me­ner og­så, at no­get af det der kan væ­re fryg­ten ved at fo­ku­se­re alt for me­get på fast­hol­del­se frem for hverv­ning kan væ­re, at or­ga­ni­sa­tio­nen vil mi­ste for man­ge pen­ge på den måde.

“Så­dan kan det nemt se ud på den kor­te ba­ne. Men mi­ne re­sul­ta­ter pe­ger som sagt i ret­ning af, at ngo’erne ved at fo­ku­se­re me­re på fast­hol­del­se må­ske end­da kan sam­le fle­re pen­ge ind til de­res sag. Og hvis det for­hol­der sig så­dan, er det jo win win,” slut­ter han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu